Ingredienser
- Risnudler (bun)
- 1 ribbensteg
- 2-3 spsk salt (Plus ekstra)
- Agurk
- Batavia salat
- Peanuts (ikke et must)
- Vietnamesiske pickles
- Fiskesovs dip
Fremgangsmåde
Ribbensteg:
Start med at gnide ribbenstegen godt ind i salt på alle overflader og lad kødet stå og hvile i nogle minutter bagefter. Derefter skylles kødet rent med koldt vand, tørres af og saltes godt mellem sværene og på kødet (Ca 2-3 spiseskeer til et mellemstort kødstykke).
Ribbenstegen skal derefter have 200 normal varme eller 180 i varmluft i ca. 1 time. Lad kødet hvile i ca. 10-20 min (Eller til din sult tager over). Skær derefter kødet til i stykker som på billedet.
Risnudler:
Risnudlerne koges i 8-10 minutter eller efter producentens instruktioner. Når risnudlerne er færdige skylles de i koldt vand så alt stivelsen er renset godt af og så de ikke yderligere koger.
Inden servering kan man med fordel skylle nudlerne i varmt vand igen så man ikke skal døje med en omgang kolde nudler.
Grøntsager:
Grøntsagerne vaskes og skæres efter ønske, i mit tilfælde har jeg skåret det i tynde strimler.
Peanuts:
For at lave disse peanuts som du kan se på billedet, tager du dine yndlings peanuts, mine er fra kims, så skæres de groft og så kommer du dem i en TØR varm pande og rister dem af indtil de bliver gyldne og får en dejlig aroma. Hvis de er sorte har du nok efterladt dem i lidt for langt tid.
Servering:
Nu kan du begynde at anrette! Nudlerne lægges i bunden af skålen derefter topper du risnudlerne med salaten, agurkerne, de syrlige pickles og den ristede peanuts som vist på billedet. Kødet anrettes som det sidste og så er retten done. Fiskesovs dippen kommer du i en separat skål og så kommer du alt det i som hjertet begærer, husk den kan godt være lidt kraftig i smagen så hæl lidt i ad gangen når du smager til.